Lærerguide

 

Undervisningsmaterialet består af

- et website hvor eleverne via en fiktiv historie følger Thilde og Lasse på en rejse gennem Danmark.

- et kort med 6 byer, hvor den fiktive historie med Thilde og Lasse følges samtidigt med at eleverne skal løse en række opgaver - byens opgaver.

- dagens opgaver, som læreren sender til eleverne over SkoleKom. Dagens opgaver kan løses fra alle byer. Denne del af materialet kan evt. udelades, dog skal eleverne have Dagens Opgave 11 eller 12 i slutningen af forløbet, da den fører dem til København, hvor rejsen afsluttes. Dagens Opgaver kan hentes her i PDF-format eller Word.

- et rejsepas, hvor eleverne skriver løsningsforslag til opgaven. Rejsepasset kan hentes her i PDF-format eller Word.

Opgaverne er forskellige i sværhedsgrad, og det er sikkert, at alle elever skal nå samtlige opgaver.

Tips

Som forslag til evaluering har vi givet et eksempel på et refleksionsbrev.

Som afslutning på forløbet kan der evt. udstedes et rejsebevis. Kan hentes her i PDF-format eller Word-format.

Det er vigtigt, at der løbende arbejdes med netetikette. Hjælp og gode råd på WebEtik under EMU.

Der er stor forskel på websitenes brugervenlighed for børn. Man kan evt. inddrage et oplæsningsprogram fx  www.adgangforalle.dk For læsesvage elever er det også en hjælp at få læst den fiktive historie om Thilde og Lasse højt.

Formålet med undervisningsmaterialet er at give eleverne en introduktion til den første informationssøgning i et afgrænset søgerum, som er defineret ud fra nogle givne opgaver. Eleverne lærer at skærmlæse, navigere og hente informationer på et givet site.

Forløbet tilgodeser følgende mål i Junior PC Kørekortet, trin 1

Eleverne skal

- kunne bruge internettet
- kunne bruge søgetjenester    
- vide, at der er forskellige formål med hjemmesider
- vide, at der forekommer uønsket information ved en søgning
- kunne udvælge den ønskede information
- kunne kopiere tekst og billeder fra internettet
- sende og modtage e-mail i SkoleKom
- vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra internettet

Mange lærere har sikkert prøvet at lade elever forsøge sig udi informationssøgning på internettet, lige så mange har sikkert frustreret måtte gå derfra igen med uforrettet ærinde som følge af enten en overvældende mængde "hits" eller ingen hits! I dette materiale bliver eleverne (og læreren for den sags skyld) taget ved hånden og ledt gennem en række websites, hvor der er garanti for at finde svar på det, der ledes efter.

Målgruppen
Materialet vil kunne anvendes på 3.-4. årgang.

Forudsætninger

Eleverne skal forud for forløbet have elementært PC-kendskab og skal kunne sende og modtage mail via SkoleKom (herunder være oprettet som bruger).

Da en del websites er bygget op omkring overbegreber, kan læreren med fordel gennemgå en del af disse med eleverne. Fx

- information
- overnatning
- seværdighed
- attraktion

Desuden indeholder mange websites en søgefunktion, som eleverne med fordel kan bruge.

Organisering

Der afsættes ca. 2x45 min til arbejdet med hver by. Eleverne arbejder parvis.

Forud for den enkelte time kan læreren sende dagens opgave, som er fælles for alle byerne, til elevernes mailbox. Ideen med dagens opgave er at opgave kan løses uanset  hvilken by eleven befinder sig i. Ressourcen til løsningen vil typisk være en landsdækkende database.Fx DSB Bemærk, at der er direkte adgang til skoleKom fra websitet.
 

Forløbet kan også køres fra en læringsplatform i et arbejdsrum på ElevIntra (SkoleIntra).
Se mere om dette

Beskrivelse af forløbet for et modul:

Eleverne vælger den første by, som de ønsker at besøge og læser den korte fiktive tekst, hvor de følger de to børn, Tilde og Lasse, på deres tur gennem Danmark. De kan frit vælge mellem byerne, undtagen København, som der derfor ikke er linket til fra kortet. Det er meningen, at turen skal afsluttes i Københaven, hvor eleverne bliver ført til via dagens opgave 11 eller 12.

De kan nu vælge at hente dagens opgave med det samme, løse denne og sende løsningen tilbage til læreren (evt. som "svar med citat"-funktionen). De kan også vælge at gemme dagens opgave til senere og gå i gang med byens opgave, som knytter sig til en problemstilling Thilde og Lasse møder på deres tur. Byens opgave kan løses ved at følge det direkte link. Løsningen indføres i rejsepasset.

Når gruppen har løst dagens opgave og byens opgave, kan de gå videre med ka´  I nå mere. Opgaverne er her lidt sværere, idet der ikke linkes så direkte til sitet med svaret, men til et mere overordnet site, hvor eleven skal navigere, skærmlæse og have kendskab til overbegreber for at finde svaret. Løsningen indskrives i rejsepasset.

Ka´ I nå mere

 

Teknik
Det er vigtigt, at Skolekom er installeret som klient og at SkoleKom er valgt som standardpostklinet. Dette gøre inde fra SkoleKom ved at vælge rediger, indstillinger, sæt flueben ved Registrer FirstClass som standardposklient.

Hvis SkoleKom ikke starter op, når man bruger postsymbolet i menulinien, er SkoleKom ikke valgt som postklient, og mailfunktionen vil ikke fungere.


Vi vil gerne modtage kommentarer fra lærere, der har brugt dette materiale. Send os en mail, hvis der er link, der ikke fungerer, så vi kan rette.

Lise Thomsen, Anne Marie Jakobsen

God fornøjelse!