Læsekursus med inddragelse af edb

I 1995 deltog vi i et produktionskursus under Orfeus, hvor vi fremstillede nedenstående undervisningsforløb. På daværende tidspunkt arbejdede vi med en ældre version af  Dansk Arbejde, som gav en del tekniske problemer. Da der har været en del interesse for forløbet siden hen, og da vi i de forløbne år har arbejdet med Dansk Arbejde version 2, har vi tilrettet artiklen på det tekniske område.

Læsekursus med deltagelse af lærere fra specialcenteret - er det nu nødvendigt ? Nu ved vi jo alle, at det at lære at læse ikke er nogen simpel proces, så det har vi da for længst taget højde for i vores daglige undervisning.

Ja, det er fortsat nødvendigt med læsekurser af kortere eller længere varighed. Dels er der brug for, at der sættes fokus på læsning med jævne mellemrum i den enkelte klasse, og dels er der brug for, at den viden og erfaring, der findes i specialcentrene, formidles til og benyttes af så mange som muligt.

De fleste lærere modtager stakkevis af opfordringer om at inddrage vidt forskellige emner i undervisningen. Hvis man følger disse opfordringer, skal man den ene dag ud at plante træer, næste dag skal man skrive op, hvad man spiser og gennemgå kostcirkel. Ud over dette skal man arbejde med AIDS, alkohol, sælge julekort, deltage i tegnekonkurrencer, huske på idrættens dag og meget mere. Den danske lærer mangler bestemt ikke ideer til undervisningen, og for at være med i konkurrencen om lærerens opmærksomhed, er det vigtigt, at læseinteressserede folk kommer på banen. Derfor er det også vigtigt, at Specialcentrene/Støttecentrene blander sig i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne.

Dette indlæg er et forsøg på at præsentere et undervisningsforløb, der gør brug af de ressourcer, der i forvejen er på de fleste skoler. Det kræver kun et antal computere svarende til en halv klasse samt enkelte programmer og lydkort. Med hensyn til lærerbesætning kræver det kun det antal lærere, der i forvejen er til stede i de klasser, hvor man kører læsekursus med hjælp fra Støttecentrene. Altså to lærere. Vi har søgt at gøre forløbet så enkelt, at alle kan kopiere det uden de store anstrengelser. Undervisningsformen er her afprøvet i en tredje klasse, men det kan også bruges på de omkringliggende klassetrin, da sværhedsgraden af de stillede opgaver og kravene til eleverne nemt kan tilpasses forskellige elevstandpunkter.

I dette forløb har vi inddraget edb som redskab.  Vores elever er i forvejen fortrolige med maskinerne, og de fleste er meget interesserede i at bruge dem. Elevernes standpunkter er meget forskellige og brugen af edb gør det nemmere at afpasse undervisningen til den enkelte. Som vi jo skal....

Der er så meget andet, man skal i danskundervisningen. Lege med ord, sprog og tekster, skærmlæse, lave individuel og fælles tekstproduktion, arbejde med læselyst, læsestrategier og læseteknikker.

Disse områder tilgodeser vi ved denne form for læsekursus.

Klassens baggrund

I vores 3. klasse har vi 18 elever. 16 drenge og 2 piger. 2 af klassens elever er bosniske flygtninge. De har gået i klassen i et år og forstår en del dansk. 2 af eleverne har store problemer med at følge normalundervisningen. Ikke på grund af ydre fysiske handicaps, men på grund af manglende evne til indlæring. Eksempelvis er ingen af dem sikre i alfabetet. Begge elever er tildelt en del støtte efter folkeskolelovens § 20, stk. 2,  hvilket muliggør deltagelse i den almindelige undervisning. Spredningen i standpunkt hos resten af klassens elever er også stor. Læseindlæring i 3. klasse er altså ikke et entydigt begreb. Enkelte har brug for at lære bogstavnavne og lyde. Nogle har brug for analyse/syntese arbejde, og atter andre har brug for at få automatiseret deres læsning. Nogle er så gode til at læse nu, at de trænger til tekstmæssige udfordringer for ikke at gå i stå. Samtidig skal alle gerne føle, at de er en del af et arbejdsmæssigt fællesskab.

Opdeling af klassen 

I en lektion hver dag deles klassen op i 2 hold. Et hold bestående af de to 20.2 elever og cirka halvdelen af  klassen, og resten af klassen på det andet hold. I denne opdeling af klassen har vi elevdifferentieret. Det var vigtigt for os at få dannet nogle grupper, der fungerede optimalt i de timer, hvor der stod læsning på programmet, og hvor man ikke var ved computeren. Vi tog udgangspunkt i læseprøverne, og på den måde fik vi 3 forskellige grupper. En gruppe på 8 elever, der i følge læseprøvens kategorisering er uproblematiske. En gruppe på 8 elever, der er opmærksomhedskrævende med henblik på læsning, og en gruppe på 2 elever, bestående af de to 20.2 elever, der endnu er på begynderstadiet med hensyn til læsning.

Vi satte de 8 bedste læsere sammen med de to 20.2 børn, her i forløbet kaldet gruppe b. Gruppe a blev dannet af de 8 resterende elever, der var opmærksomhedskrævende med henblik på læsning.

Vi valgte at elevdifferentiere af flere årsager. Blandt andet havde gruppe a brug for en repetition af basale læsestrategier. Denne repetition kunne de nu få, uden at de hurtige og sikre læsere skulle trættes med det, og de havde ro og tid til at tænke sig om ved løsningen af fælles opgaver. Der var ikke altid 8 hurtige, der sad parate med svaret, inden de overhovedet havde nået at sætte sig ind i opgaven.

Gruppe b havde til gengæld behov for at få lidt udfordring med hensyn til læsning. For at tilgodese alles behov i klassen, bestod vores læseudbud før læsekursets start naturligvis både af meget lette og vanskeligere bøger. En del af de sikre læsere havde vænnet sig til at vælge de letteste bøger. På hold b kunne vi nu med god samvittighed fjerne denne mulighed og hjælpe dem et skridt videre i læseudviklingen.

De to 20.2 elever blev koblet på hold b, dels fordi det hold var det mindst ressourcekrævende og dels af sociale årsager.

Ovenstående opdeling blev som nævnt lavet især for at lektionerne i klassen uden computer skulle fungere optimalt; men opdelingen viste sig også at være hensigtsmæssig i edb-timerne.

De fysiske rammer

Som det fremgår af skoleskemaet er eleverne til læsekursus fordelt på to hold hver dag undtagen fredag. Fredagens 3 dansktimer bruges i klassen, og alle elever skal være der sammen. Om fredagen er der bl.a. mulighed for at fremstille de individuelt producerede tekster.

Forløbet strækker sig over 8 uger i alt.

Hold a arbejder i edb-lokalet mandag og tirsdag. Hold b er der onsdag og torsdag. De dage hvor man  ikke arbejder i edb-lokalet, er man i klassen med en lærer. Der arbejdes med læsning.

Vi har rådighed over edb-lokalet hver dag. Der står 12 maskiner med lydkort, hovedtelefoner og mikrofoner.

Anvendte programmer

Vi vil fortrinsvis arbejde med Dansk-arbejde version 2, hvortil der hører et antal bøger, bl.a. “Jumbo” og “Bjarne i rummet”. Ud fra disse eller egne producerede tekster kan man arbejde i en øvelsesdel med forskellige opgavetyper, hvortil der også er billeder og lyd. For at kunne bruge programmet fuldt ud, forudsættes det altså, at man har lydkort.

Når vi har valgt dette program, er det fordi man kan arbejde med forskellige former for læsning; eksempelvis læsehastighed og analyse/syntese arbejde. Desuden kan man lægge egne tekster ind med tilhørende lyd.

Programmet består af en øvelsesdel med 9 forskellige opgavetyper og en Udviklingsdel, hvor man kan tilføje bøger og historier, redigere teksterne og flytte dem til andre computere. Programmet kan installeres på netværk, og man kan dermed lægge de fælles tekster, billeder og lyd på skolens server, så der er adgang til disse fra alle de computere, som er tilkoblet skolens net. Dette er absolut en stor fordel i forhold til den ældre version af Danskarbejde.

Vi har taget udgangspunkt i programmets Udviklingsdel, hvor vi med programmets editor selv har lagt elevernes tekster, billeder og lyd ind. Eleverne gør meget ud af deres  selvproducerede tekster, fordi de skal kunne bruges af andre.

Eleverne kan ud fra teksten arbejde med følgende opgaver:

Til hver opgave gives der forskellige muligheder for hjælp, ligesom der er mulighed for at høre teksten, hvis man har lydkort.                                                                        

I arbejdet med Dansk Arbejde  har vi kun brugt vore egne tekster, primært læsebogen BALI.

Oversigt over undervisningsforløbet

Undervisningsforløbet indledes med en vurdering af den enkelte elevs læsestandpunkt og læselyst. Til dette formål bruges standardiserede læseprøver. I dette tilfælde OS-120, SL-60.

Desuden bestemte vi, at  

- Klassen skal have en fælles oplevelse. Noget alle kan blive optaget af og noget, der kan inspirere til fremstilling af små historier. Vi valgte et Bali-show. Denne del strakte sig over 2 lektioner. Mere om dette senere.

- Der skal laves en fælles historie. Formuleret af eleverne, skrevet af læreren.

  1-2  lektioners arbejde.

- Der skal arbejdes fælles med den skrevne historie på klassen. For at få en begrundelse for at læse/høre historien mange gange, kunne man f. eks. indtale historien på bånd og indspille lydeffekter. (Det færdige lydbånd skal senere bruges til et forældrearrangement). Dette forløb strækker sig over 2-4 timer. Desuden kunne man lave tegninger til. Igen en anledning til at repetere dele af historien og dermed sikre forforståelsen.

- Den fælles historie lægges ind i Danskarbejde. Der lægges lyd på af læreren i editor- delen.

 ......og så til en skitsering af hele forløbet: 

Uge 1:  Fælles oplevelse, Bali-show. Fremstilling af fælles historie. Eleverne får valgt individuelle læsebøger. Læsning i individuelle læsebøger.

Uge 2:  Fælles arbejde med den skrevne historie. Tegninger og lydbånd. Læsning i individuelle læsebøger.

Uge 3:  Fælleshistorien og lyd lægges ind i Dansk Arbejde af læreren. Eleverne arbejder med teksten i programmet. Opgavedelen. Læsning i individuelle læsebøger.

Uge 4:  Fortsat computerarbejde med fælles klasse-tekst. Individuel læsning i bøger.

Uge 5:  Eleverne arbejder med selv at producere tekster og tegninger. Hovedoverskriften for alle historier er “Rejser”. Teksten skrives af praktiske hensyn i kladdehæftet. Den rettes af læreren, inden den sammen med tegning og lyd lægges ind i Dansk Arbejde. Individuel læsning.

Uge 6:  Fortsat produktion og indlæggelse af tekster og lyd. Efterhånden begynder børnene at arbejde med opgaver ud fra egne og andres tekster. Individuel læsning.

Uge 7:  Arbejdet fortsættes.

Uge 8:  Arbejdet fortsættes.   

Bali-show´et bestod af lysbilleder, tale og musik. Desuden blev der vist effekter frem fra Bali. Baggrunden for forestillingen var, at en familie bestående af far, mor og to børn havde taget orlov fra skole og arbejde og rejste rundt i Indonesien i tre måneder. Undervejs har de taget masser af billeder, lavet lydoptagelser osv. Familien fortæller levende og engageret om deres rejse og oplevelser. 

Bali-show´et var yderst velegnet som fællesoplevelse og som igangsætter af den fælles skrevne historie og de senere individuelt producerede tekster. Børnene i “rejse-familien” var nogenlunde på alder med børnene i 3. klasse, og det gjorde det meget nemt for vores elever at sætte sig i deres sted og leve med i oplevelserne. At oplevelsen virkelig har gjort indtryk på eleverne, fik vi bevis for ved fremstillingen af den fælles historie. Eleverne kunne huske og berette om næsten alt, hvad de havde hørt. Da de senere selv skulle skrive historie, og valget af rejsemålet var frit, valgte mange at skrive om Bali igen, så vi må sige, det var en god optakt. Denne fælles viden om Bali hjalp endvidere især de svage læsere, da de skulle arbejde med fælles-historien på computeren.

Den fælles skrevne historie blev konkret til en læsebog kaldet “Rejsen til Bali”. Elever og lærere lavede i fællesskab læsebogen. Det foregik det på den måde, at vi i fællesskab skrev overskrifter til kapitlerne op på tavlen. Ud fra disse overskrifter skulle vi så ligeledes i fællesskab finde underpunkter til kapitlerne. Læreren kunne så efter børnenes forslag gå hjem og “forfatte” en bog. Det er altså lærerne, der har lavet den endelige formulering, men efter elevernes oplæg. Til gengæld er det  eleverne, der har lavet alle illustrationer.

Denne læsebog har vi været ret afhængige af i hele forløbet. For nogle af børnene var det lettere at læse teksten i bogen end på skærmen. Blandt andet fordi det for enkelte af eleverne er nødvendigt at stavelsesdele for at læse et svært ord, og det er altså ikke så hensigtsmæssigt at prikke vokaler og lave delestreger på skærmen. Desuden er to af opgaverne i Dansk Arbejde, Diktaten og Gæt historien, opbygget sådan, at det skal være en nøjagtig afskrift af teksten, for at løsningen regnes for at være korrekt. Altså registrerer computeren fejl, hvis man skriver som i stedet for der, også selv om det sprogligt set er uden betydning. Det kan derfor være vanskeligt for eleven at finde fejlen, hvis han ikke får hjælp fra originalteksten.

For at sætningerne kan bruges i Dansk Arbejde, skal de være nogenlunde korte og enkle. Det var vi opmærksomme på før starten, så det forløb fint. Det samme gælder om kapitlerne. Et langt kapitel bliver uoverskueligt at arbejde med for eksempel i Linielegen, hvor opgaven går ud på at få en usammenhængende tekst til at blive til en helhed. Er kapitlerne for lange, kan eleven ikke se hele teksten på skærmen, og det blev vi først sent opmærksomme på. Det er også en af årsagerne til, at eleverne har været meget afhængige af at skulle medbringe læsebogen, når de skulle arbejde med teksten i Dansk-arbejdet. I teorien skulle det jo ikke være nødvendigt, når teksten findes på skærmen, men det har det altså været i vores tilfælde.

Arbejde på holdene

Det ene hold arbejder med edb. Programmet Dansk Arbejde med den fælles historie er lagt ind med lyd på, hvor det er muligt. Hver lektion begynder med, at eleverne læser det valgte kapitel i læsebogen, Bali.

Alle opgaver skal ikke nødvendigvis løses, men eleverne starter timen med at læse teksten i “rullegardinet”.

Efter dette var der frit valg mellem opgaverne. De løste opgaver skulle afkrydses på et skema.

Efter at have arbejdet med den fælles historie, forventer vi, at eleverne er så fortrolige med programmet, at de stort set selv kan begynde at lægge deres egne forberedte tekster og tegninger ind. 

Eleverne har selv skrevet teksterne om fredagen i fællestimen. Alle tekster er rettet af  læreren.

Når eleverne skal indskrive deres  egne producerede tekster og tegne tegninger til, har vi arbejdet på følgende måde:

Gå ind i  Dansk Arbejde. Udviklingsdelen og editordelen…..

1.  Læreren opretter en ny bog (fx 3.klasse). Det er nemmest, hvis man har mulighed for at køre programmet på netværk, da læreren så blot skal oprette bogen på skolens server. Dette kan gøres direkte fra Dansk Arbejde, ligesom elevernes historier også kan oprettes på serveren direkte fra hver enkelt maskine. På denne måde har eleverne adgang til programmet og dets historier og bøger fra en hvilken som helst maskine på netværket.

Hvis man ikke har computerne i net, må eleven arbejde på en lokal maskine, og læreren må flytte og samle tekster, billeder og lyd. Dette kan også gøres fra editordelen, og igen er programmet blevet væsentligt forbedret i forhold til ældre versioner.

2.  Der oprettes en ny historie (fx Thailand).
Eleven indskriver nu sin tekst. Korte sætninger af hensyn til det efterfølgende arbejde med opgaver.
Gem teksten. 

3. Vælg “rediger billede” og eleven tegner en tegning i den lille firkant, som Dansk Arbejde automatisk  afsætter i Paint. Hvis man vælger at tegne direkte i Paintbrush og bruger hele skærmfladen, passer formatet på tegningen ikke til Dansk Arbejde.

4. Gem.   

5. Indtal lyd med eleven. Manualen giver gode anvisninger. Vi havde troet, at det blev svært at lægge lyd på i samme lokale, som eleverne sad og arbejdede i, men dette gik fint. 

Det andet hold læser individuelt og får hjælp til specielle læseproblemer.

Afsluttende bemærkninger om elevernes udbytte af læsekurset

Vi har været godt tilfredse med elevernes udbytte af læsekurset. Langt de fleste har taget et stort spring frem i deres læseudvikling. Det er vanskeligt at vurdere, hvilke dele af undervisningen, der har haft den største effekt. Altså om det er arbejdet med forskellige læsestrategier på klassen, eller om det er det intensive arbejde med Danskarbejde og deres egne tekster, der har bevirket en fremgang. Desuden har det jo i sig selv også en betydning, at man over for elever og forældre markerer, at det nu i en periode på 8 uger stort set kun drejer sig om læsning i dansk timerne. Vi har i alt fald bemærket, at eleverne også har læst meget hjemme, og at mange af dem er blevet hjulpet og opmuntret til det hjemmefra.

Vi er dog overbeviste om, at arbejdet med computeren har virket meget disciplinerende på vores 3. klasse, der er ret livlige og bærer præg af at være domineret af drenge. Der er i klassen normalt ikke megen status i at gøre noget meget fint og at arbejde med detaljer. Det drejer sig mere om at blive hurtigt færdig og at komme videre til det næste. Kvalitetskravet hos den enkelte er ikke stort. Derfor var vi enige om, inden eleverne påbegyndte arbejdet med Dansk Arbejde, at de skulle følge en bestemt plan, og at en opgave skulle være løst, inden man kunne gå videre til den næste. Afkrydsningsskemaet og det faktum at man ikke kan diskutere med eller undskylde over for en computer, hvis man har sjusket lidt, hjalp os til at opfylde dette mål.

Med hensyn til den individuelt producerede tekst, så stillede vi også nogle ganske bestemte krav til den, for at man kunne få lov til at lægge historien ind med lyd på. Eleverne syntes, det var utroligt spændende at lægge lyd på deres egen tekst, og det øgede helt sikkert motivationen for arbejdet i det hele taget.

Øvelsen med at lægge lyd på egen tekst gav nogle uventede bieffekter. Nogle fandt ud af, at de var mere upræcise i deres oplæsning, end de selv regnede med, og andre blev mere opmærksomme på deres skriftlige fremstilling, end de hidtil havde været.

At computeren i denne sammenhæng også gav mulighed for differentiering med hensyn til tid var helt klart et plus. Eleverne arbejdede stabilt og godt i deres eget tempo. Det kom de svageste elever til gode, at vi også havde elevdifferentieret, for selv om man selv bestemmer tempoet, så kan det jo være en frustrerende oplevelse at se på naboskærmene, hvis eleverne der er meget længere fremme.

Alt i alt var det et rigtig godt arbejdsmiljø.

MultimedieLab

Som en slags afrunding af forløbet har vi lavet en lille multimedieproduktion. Vi har brugt programmet MultimedieLab og har brugt elevernes tekster og billeder og lagt balinesisk musik på.

Dette har ikke haft nogen direkte forbindelse med læsekurset i øvrigt, men det var en fin afslutning  af emnet, og eleverne fornemmer, at det er deres produktion, selv om de ikke har været direkte involverede.

Note : Skulle andre være interesserede i Bali-show´et, formidler vi gerne en kontakt til familien.

Henvisninger

Her findes beskrivelse og pris på programmet, samt spørgsmål og svar om Dansk Arbejde

http://www.uvmidler.uni-c.dk/grundskolen/dansk/danskarbejde.htm

Netværksinstallation af Dansk Arbejde til Windows, version 2  

Optagelse af lyd i DanskArbejde til windows, version 2  ved afvikling fra Windows 98 (og nogle versioner af Windows 95)

Evaluering af programmet

www.orfeus.dk/evaluering  siden virker ikke altid

Alma Andersen og Lise Thomsen

Juli 2001