Det hele startede for
to år tilbage, da jeg, Hummel skoen Knud og Nike
skoen Inge, havde været kærester i et år. Nu
vil jeg fortælle min historie.
- Åååhh Knud, jeg elsker dig, sagde Inge. De omfavnede og kyssede hinanden.
- Gid vi kunne være sammen hele tiden, sagde
Knud.
- Ja, bare vi kunne være sammen, hele tiden.
Klir, Inge skubbede til et glas med cola.
- Hov, jeg henter lige en kost, så vi kan feje
det op,
kom det fra Knud.
5 min. senere kom Knud ind af døren,
- Jeg kan ikke finde vores koste, der må være
nogen, der har stjålet dem.
Telefonen ringede, Knud tog den, det var
politimesteren. Politimesteren spurgte om de vidste, hvor alle kostene er henne.
- Nej, det ved vi ikke, men vores er også stjålet.
Der må være en gal koste tyv her i landet.
- Kan I ikke fange ham, for det går jo
ikke, hvis han stjæler alle kostene.
- Det en aftale, har I nogle beviser
på tyveriet.
- Nej, ikke endnu, men I kan jo begynde på sagen i
dag.
- Vi ses politimester, sagde Knud.
- Ja vi ses.
Knud gik ind til Inge og sagde, at de skulle ud
og finde tyven, men det var ikke en helt
almindelig tyv, det var en kostetyv.
Der gik et par dage, og flere koste blev taget,
og så gik Knud og Inge ud i verden for at finde
koste tyven.
De havde en ide om, at det var den store grimme
Puma sko, der havde taget alle kostene, så de gik
over til Puma skoen for at stille ham et par spørgsmål.
Da de kom ind til Puma skoen, var der mindst 25
koste i hans køkken.
- Må vi lige stille dig et par spørgsmål?? spurgte Knud.
- Ja, sagde Puma skoen.
- Er det dine koste derude i køkkenet? spurgte Inge.
- Ja. Sagde Puma skoen.
Lige med et begyndte Puma skoen at græde, og
så sagde den.
- Nej, det er ikke mine koste, det er nogle, jeg har
taget.
- Okay, så er du anholdt, og du skal med ind på
politistationen, sagde Knud.
Han blev ført ud i bilen af politimesteren. Da
de skulle til at gå ud af bilen, løb Puma skoen
hen over græsplænen. Den kiggede sig tilbage, og netop
da løb den ind i en stolpe
og besvimede.
Den fik 40 år i fængsel for overtrædelse af
koste loven. Inge og Knud levede lykkeligt til deres dages ende og fik 3 dejlige træsko.
Det var mit liv sammen med Knud, for dertefter
ville han pusse mig, også kom han til at stikke børsten igennem mig, og her ligger jeg så nu,
men vi ses
nok ikke igen, før der kommer nogen og henter mig.
Skrivet af Carsten Rasmussen og Jesper Dideriksen.
|
