Bo og Børges rejse
|
|
|
Dengang
ville de meget gerne ud og rejse, så en dag gik de ned til lufthavnen. De
gik ind af den dør, der førte ind i selve lufthavnen. Da de gik ind af døren,
lød der højt musik. Deres herre fattede ikke, hvad der skete, men så kom
der en mand hen til ham og sagde, at han var den 5.000.000 person, der gik
ind i lufthavnen, så han havde vundet en rejse for to til hvilket som
helst sted, han ville hen på 1.klasse. Så kom der en stewardesse lignende fis løbende hen mod ham med en fin habit og nogle fine sko og gav ham det. Han gik ud på toilettet, tog sit gamle tøj af, puttede det i kufferten og tog det nye tøj på. Da han kom ud fra toilettet, fandt han stewardessen og gav hende kufferten og bad hende om at sørge for at den kom med det rigtige fly. Skoene syntes, at det var mørkt i kufferten, men de var nu alligevel glade, for nu var de af sted på en rejse. Bo og Børge kunne mærke at flyet lettede, og så var de på vej ud og rejse. Da de havde fløjet et stykke tid, kunne Bo mærke, at flyet rystede helt vildt. De vidste ikke, hvad der skete, men så hørte de over højtalerne: "Boeing 747 (Flyvemaskine) på vej mod Mallorca taber højde og bliver derfor nødt til at smide alt bagage ud. Vi sender selvfølgelig bagagen ud med faldskærm, så der ikke sker noget med deres bagage." Så var Bo og Børge på vej ned mod vandet, men faldskærmen gad ikke at folde sig ud, så de landede på vandet med et ordentligt plask. Bo og Børge var rædselsslagne og vidste ikke, hvad de skulle gøre, men heldigvis kom der en mand i en speedbåd forbi og tog dem op. Det var en ung mand, der havde gedeskæg og langt hår. De kunne ikke være i båden, så de fik lov til at låne hans vandski. De stod på vandski
helt ind til kysten, så tog manden dem på og gik ind i byen. Inde i byen gik de ad en grus vej ned til markedet,
da der pludselig kom en hund, så
de løb alt, hvad
de kunne og gemte sig i en hæk. Da
de kom hen til markedet, gik herren hen til en togstation, gik ind i toget,
tog Bo og Børge af og tog et par klip- klapper på.
Så
gik han ud af toget for at gå over i kiosken og købe et eller andet, men
så startede toget, og manden nåede ikke at komme med toget. Og
så var Bo og Børge på vej i toget helt alene. Da de steg af toget, kunne de se et kæmpe slot. De besluttede sig for, at de ville gå op mod slottet. Oppe på slottet gik de hen og prøvede på at åbne porten, men den var låst. De sparkede (bankede) på, og lidt efter kom der en mand og lukkede op. Det så ikke ud til, at han fik øje på dem, for de var jo ikke særlig høje. De sparkede ham over skinnebenet, så hårdt, at han var lige ved at falde forover. Han kiggede sig forvirret omkring. Bo og Børge gik ind på slottet og mødte dronningen. Hun syntes, at det var nogle meget fine sko, så hun fik dem pudset, og de blev hendes kongelige hofsko, der blev budt på skosværte og læderfedt. Lidt efter kom kokken med dronningens egne specielle chokoladekage. De troede, at det var en kæmpe bunke læderfedt, så de hoppede op på den og begyndte at bade i den. Så opdagede Bo, at dronningen var lige ved eksplodere af raseri. Hun tilkaldte vagterne og fik de to sko smidt ned i den kongelige slotskælder. Bo og Børge kunne slet ikke finde ud af, hvordan de skulle komme ud. Men så kom Børge i tanke om, at han havde en neglefil inde i sig. Han tog neglefilen frem og begyndte at file. De brød ud gennem tremmerne og skyndte sig hen til flyvepladsen. Bo og Børge sneg sig om bord på det fly, der gik tilbage til der, hvor de kom fra. Da de kom tilbage til luft havnen, var der ingen, der ville kendes ved dem, de blev smidt i spanden med glemte sager. Efter en tid kom en mand og tog dem op fra spanden, de kiggede op, og så kunne de se, hvem det var. Det var deres gamle ejer, så han skyndte sig at tage de fine sko af, og så tog han Bo og Børge på igen. Han gik ud i sin bil, startede motoren og kørte hjem til Bo og Børges gode, gamle hjem. Da han kom ind i huset, gik han rundt og så, om det hele var, som da han gik derfra. Og ved samme lejlighed kunne Bo og Børge jo også se, om det var, som det altid havde været. Deres ejer tog dem af og stillede dem ude i forgangen. Der stod de og snakkede lidt med hinanden. De snakkede om, hvor sjovt det havde været at være på deres lange rejse. De var kommet mange steder hen, til Langbortistan. ude at flyve, ude at sejle og så havde de også kørt med tog. Både Bo og Børge syntes, det havde været en god rejse, men så sagde de i munden på hinanden: ”Ude godt, men hjemme bedst.” Nu ligger de stadig i deres busk og snakker om de mange gode gamle minder. Lavet af Jonas og Mikkel
|
|