|
- Nu vil jeg fortælle om dengang, jeg blev forelsket i den fantastiske
dinosaurer pige, sagde jeg.
- Hun havde de smukkeste øjne, jeg nogensinde havde set i mit liv. Hun havde bløde hår på sine kløer og grinede sjovt.
Solen skinnede, himlen var blå, og luften var fyldt med varme.
-
Det var den dag, hvor jeg så hende for første gang.
Min mor havde bedt
mig om at hente vand nede ved floden. Dinosaurpigen stod og nøgenbadede,
og jeg betragtede hende et lille øjeblik.
Et par dage senere så jeg hende igen, hun sad på en gynge og gyngede for
sig selv. Da hun så mig, vinkede hun, og jeg rødmede i kinderne.
Pludselig sprang hun af gyngen og begyndte at løbe. Jeg kunne høre, at
hun fnisede, og jeg begyndte selv at grine, for hun havde det sjoveste og
mest specielle grin. Jeg løb efter hende. Hun førte mig over til en grotte.
Da jeg kom ind
i grotten, sad hun allerede og ventede på mig, det kunne jeg se på hende.
Jeg satte mig ned ved siden
af hende på en sten. Jeg kunne se, at hun rødmede i kinderne. Hun spurgte
mig, hvad jeg hed, og jeg svarede Stefan. Hun hed selv Mirna. De kiggede
hinanden dybt i øjnene og smilede. - Kunne hun lide mig, spurgte jeg inde i
mig selv.
Jeg blev helt smask forelsket, da jeg så hende for første gang.
Hun kyssede mig på kløerne og sagde, at hun skulle hjem.
Jeg nåede ikke
at sige farvel, for hun var allerede gået.
Jeg sad der lidt endnu,
for jeg håbede, hun ville komme tilbage, men efter et stykke tid gik jeg
tilbage til min egen grotte.
Jeg savnede hende allerede.
Efter et par dage
fik jeg lyst til at skrive et brev til hende.
Jeg fandt noget papir og en
sort sten, jeg kunne skrive med. Jeg skrev:
Kære
Mirna
Første gang jeg så dig var kærlighed ved første blik.
Du fyldte mit hjerte af kærlighed.
Hvorfor gik du den gang vi sad i grotten?
Jeg troede, du godt kunne lide mig.
Skal vi ikke mødes igen?
Vi er skabt til at være sammen.
Jeg elsker dig, og jeg håber, at du føler det samme for mig.
Kærlig
hilsen fra din Stefan
Jeg
fandt en kuvert og lagde brevet i. Jeg skrev på kuverten: Til Mirna og
tegnede et stort hjerte ved siden af. Jeg ville give den til
dinosaurerpostmanden om morgenen, når han kom.
Næste morgen gav jeg brevet til postmanden og sagde, at han skulle
aflevere det til hende og sige, at jeg elskede hende.
Dagen efter fik jeg
en brev fra hende, hvor hun havde skrevet et digt til mig. Jeg kan stadigvæk
huske det. Prøv at høre:
Jeg
ser dybt ind i dit hjerte,
og der ser jeg smerte.
Og tvivl for at du ikke
elsker min kærlighed
med din store ærlighed
og med dit sind
gør min kærlighed til dig mig blind.
Du kan altid komme til mig
For jeg er her altid for dig
Når vi ikke er sammen
Længes jeg efter dig
Jeg tæller sekunder, minutter og timer
til vi mødes igen.
Jeg elsker dig
Og jeg håber, at du også elsker mig.
Efter
jeg fik det brev hørte jeg ikke noget fra hende. Jeg gik et par gange ned
til grotten for at se, om hun var der, men der kom kun nogen små
dinosaurer-unger og legede.
Jeg håbede hele tiden, at hun vil komme, men kom ikke.
En dag besluttede
jeg mig for at tage ned til hendes grotte, og der mødte jeg hendes far. Han
var en stor dinosaurer, der havde store
muskler. Jeg blev hel mundlam. Jeg stammede, da jeg sagde -Er Mirna
hjemme?
Han sagde, at hun ikke havde været hjemme i 2 dage. Jeg blev dybt
chokeret. Der kunne have sket hende noget. Der gik panik i mig. Jeg spurgte,
hvor hun var henne, og faren svarede, at han havde set hende sidste gang om morgenen,
inden han tog på arbejde, og det var for to dage siden. Faderen fortalte, at
de havde ledt over det hele, ringet til politiet, men de kunne ikke finde hende nogen steder.
Jeg kunne høre at moderen sad og græd lidt længere inde i grotten. Der
trillede en tåre ned af min kind, og jeg skyndte mig at tørre den af. Jeg besluttede mig straks at
drage ud for at finde hende. Jeg skyndte mig at gå hjem og pakke noget
mad og noget at drikke ind i en lille taske. Jeg skrev en lille seddel
til min mor, hvor der stod: Mor, jeg er draget ud for at finde min kærlighed.
Jeg kommer tilbage, når jeg har fundet hende. Farvel til vi ses igen. Din
Stefan.
Jeg
havde gået et stykke tid, da jeg mødte en gammel dinosaurer mand. Jeg
spurgte ham, om han havde set en pige, der var på højde som mig, havde
nogle smukke øjne og grinede sjovt. Han havde ikke set hende. Jeg gik
videre. Jeg spurgte alle dem, jeg mødte, om de ikke havde set hende eller hørt
noget om hende, men ingen vidste noget.
Nu kom jeg til en lille by, hvor der var masser af larm og huse. Jeg
gik lidt længere ind. Jeg havde aldrig været der.
Pludselig hørte jeg en skrig. Jeg
vendte mig om, det lød som Mirnas stemme. Nu hørte jeg det igen. Denne
her gang var det et andet sted. Jeg kiggede op på de høje huses vinduer.
Der så jeg hende. Der var blevet sat tremmer på vinduet. Jeg gik ind. Det var
et gammelt hotel, der var blevet brændt.
Der var støv over det hele, spindelvæv hang fra loftet. Jeg gik op af
trapperne og jeg tog fat i gelænderet, da jeg mærkede, at der var noget
under min hånd. Det var vådt støv. Der var tre døre, jeg åbnede den første.
Der var en seng i værelset og ved siden af stod der et lille bord. På
bordet stod der et par gamle flasker. Jeg gik over til
sengen
og tog fat i det lille
tæppe. Der lå et skelet. Jeg sprang tilbage. Jeg skyndte mig ud af værelset og
gik hurtigt over til den anden dør. Jeg trak i dørhåndtaget, der var lukket.
Der var en nøgle i. Jeg drejede nøglen om og åbnede døren langsomt.
Pludselig var der nogen, der hoppede op på mig bagfra, da jeg kom ind af døren.
Jeg prøvede at rive personen
af. Jeg kunne høre på skrigene, at det var Mirnas stemme. Jeg råbte til
hende, at det bare var mig, og at alt var ok. Hun
sprang af min ryg, og
jeg vendte mig om og så, at hendes tøj var revet i stykker. Hun fortalte,
at hun var blevet kidnappet af nogle store dinosaurer mænd, da hun en dag
skrev et brev til mig. De tog hende med til byen, hvor de så havde låst
hende inde i værelset. Jeg tog fat i hende og gav hende et stort knus,
hun var hel kold, hun frøs. Jeg gav hende min jakke. Vi gik ud af værelset
og på vej ned mødte vi en af kidnapperne på trappen, han var rigtig stor
og stærk. Jeg blev bange, men jeg ville gøre alt, for at få min Mirna
tilbage.
Jeg begyndte at gå imod ham og
sagde, at han skullel lade Mirna være.
Jeg kiggede rundt for at finde noget, jeg kunne slå ham med. Der lå et bræt
på en af trappetrinene, jeg tog det og slog kidnapperen i hovedet. Han
faldt om, og mig og Mirna skyndte os ud. Vi løb hurtigt ud og stoppede, da
vi kunne se, at de ikke mere var efter os. Vi var begge to meget bange. Vi
løb ind i en skov og gemte os bag ved en stor bakke. Vi så dem løbe en anden vej,
og vi blev der lidt endnu for at være sikre på, at de var væk. Jeg kunne se, at Mirna rystede, så jeg lagde
min arm om hende og sagde, at hun var i sikkerhed. Pludselig kyssede
hun mig på munden, og jeg rødmede i kinderne. Jeg begyndte at grine, fordi
det
var mit første kys af en pige, som jeg rigtig var forelsket i.
-Ej
bedstefar, den historie var meget god, sagde den lille dinosaurrunge,
-Hvem
var så den pige, som du kyssede med?
-Jamen, det er jo bedstemor, vi
giftede os, da jeg fyldte atten, og lidt senere fik vi din far.
-Jamen,
hvordan fik I min far? spurgte den lille dinosaurunge, -Øhm... en stork smed
ham gennem skorstenen.
|
