|
Det var den første dag i sommerferien, og det var
skønt at vågne op, og tænke på at man havde fri. Men den følelse
varede ikke ved, for da råbte
min moder, ”du skal ud og fodre Tubbe og de andre geder, og når
du har gjort det kan du malke, alle de geder med gede kid. Og
så kan du ellers også bare lege med tubbe, eller en af dem fra
skolen,” ”mor du ved at jeg ikke har nogen venner. Dem fra skolen
driller, og siger at jeg er en gede elsker, og det er svagt at ha en ged,
som ens bedste ven. Men
det syntes jeg ikke fordi du ved jo hvor meget jeg holder af Tubbe.
jeg
kan lide at den er så lige glad, selv om man kalder den en møg ged, det
jeg også godt kan lide ved den er dens lange mørke brune pels, og dens
grønne/gule øjne, og så de lange smalle men kraftige horn, der siger jeg
skal nok passe på dig hvis der kommer nogen og provokere dig.
Tubbe
er bare i det hele taget den bedste ven jeg har, det går ikke særlig
godt i skolen mor jeg vil gerne flytte skole. Jeg vil meget hellere på en
anden skole,” ”jammen lille skat det kan du da ikke komme, du ved jo
at den skole du går på, er den eneste der ligger herude på landet, vis
du skulle flytte skole, skulle du helt ind i byen, og det har vi ikke råd
til, det er jeg ked af skat men sådan er det bare, vi er meget
kede af det far og jeg.
Men kan du ikke gå ud og lege med
Tubbe,
for jeg skal til at bage boller.” Da jeg var på vej ud til Tubbe, fik
jeg en underlig fornemmelse af at der var et eller andet galt. Jeg
begyndte at blive mere og mere urolig, til sidst løb jeg alt hvad jeg
kunne, da jeg kom ud til Tubbes indhegning. Var der en underlig nedslået
lugt, himlen var blevet helt grå. Da så jeg at Tubbes indhegning, var
blevet fuldstændig smadret.
Gik
jeg helt i panik, min bedste ven var væk. Jeg løb ind under det halvtag,
hvor gederne plejer at stå, når det er dårligt vejr.
Men
der var de heller ikke, jeg ledte og ledte, men der var ikke nogen Tubbe.
Jeg løb ind til mor, og sagde: ”mor mor mor, Tubbe er blevet
kidnappet,” ”jamen så må du jo ud at lede”, ”mor det har jeg
gjort”. ”Han
må da være der”. ”Jamen, det er han ikke, prøv at komme med ud og
kigge”. Da
vi kom derud var de stadig væk, der kan du se, han er der ikke. ”Det
kan jeg ikke forstå, det hegn har aldrig fejlet noget.”
”Vi
må da ud at lede efter ham, og alle de andre geder, for du ved jo hvor
meget jeg holder af dem. jeg henter lige fårehunden Markus, han kan måske
spore dem!. Okay mor jeg venter her, og ser om de skulle komme tilbage,
jeg tror altså der er sket et eller andet, da mor kom tilbage med Markus,
var han fuldstændig vild, for han vidste godt hvad han skulle. Da
vi slap ham fri, løb han ind i buskadset. Vi skyndte os efter ham, han
var hele tiden foran os, og lige pludselig hørte vi ham gø, fuldstændigt
vildt. Vi hørte nogen bræge, det lød præcis ligesom Tubbe, og der stod
han og spiste græs. Vi løb alt hvad vi kunne, jeg var den første
der nåede hen til Markus, og der lige foran ham stod Tubbe, sammen med
alle de andre geder, de stod og
spiste af træerne. Da mor og jeg endelig havde fået bakset dem alle
sammen tilbage i deres indhegning. Sagde jeg ”Mor vi må få lavet
indhegningen, så Tubbe og de andre ikke stikker af igen.” ”Okay
kan du ikke slå nogen brædder fast, der dækker for hullet, til far
kommer hjem, så han kan begynde med at lave indhegningen, uden at han
skal ud og lede efter geder.” ”Okay mor men bagefter må jeg så ikke
gå ned og bade,” ”jo Max det kan du da godt.” Da jeg havde
repareret hullet i indhegningen løb jeg ned og badede i søen.
|
