|
Danseskoen Mit navn er Paulus jeg var engang et par pragtfulde
dansesko, og for det ikke skal være helt løgn, blev jeg nummer et til
verdensmesterskaberne. Jeg bor i bunden af et gammelt råddent tøjskab,
der ligger jeg, fordi jeg er blevet kasseret af min herre. |
|
| Tro mig, jeg har haft et helt andet liv, som jeg vil
give jer et lille indblik i. Det hele startede en fredag morgen, to dage før
verdensmesterskabet i latin-amerikanske
danse. Jeg sov trygt og roligt i
gangen på en guldbelagt reol, hvor jeg
havde min p-plads. Sidst jeg
var til verdensmesterskaberne, blev jeg nummer et, men det år, ville det
blive tvivlsomt, om jeg kunne vinde. Jeg havde været til skomageren dagen
før, så alt var klart til den store dag. Jeg elsker at være til
skomager, så får jeg en masse kærlig
omsorg.
Efter 3 timers kærlig behandling var jeg klar til den store dag.
Jeg skulle bare hjem og dase på hylden, men der kom noget i
vejen. Jeg lå på en silkepude i min herres limousine på
11 meter med hjemmebar, 3 fjernsyn med
surround anlæg, 1 computer med luftbølge Internet opkobling
og køkken med foodprocessor og
Larsens deluxe boksmadras med massage. Mens jeg lå der, blev jeg bortført af hætteklædte
mænd. De kørte lige bag os, pludselig kørte de op foran os og bremsede
hårdt op, så vi bragede ind i dem. Alting fløj omkring inklusiv mig
selv, der fløj ind i et tv. Derefter kom der tåregas granater ind gennem
samtlige døre. I al forvirringen mærkede jeg et par kraftige hænder
omkring mig. Jeg blev hevet med ud af døren, ud på vejen ind i en
fremmed bil, der stank frygteligt af røg, øl og mandehørm. Jeg blev smidt om i bagruden, mere kan jeg ikke
huske, for jeg fik en indsprøjtning, så da jeg vågnede, lå jeg i
bunden af tøjskabet og var helt ødelagt over det hele Det var sådan jeg endte mine dage som dansesko, nu
ligger jeg bare her og rådner op. Skrevet af René Rasmussen , 7
kl. Herskind skolen
|
|
